165.000 tons affald til populære genbrugspladser

Genbrugsstationerne i Syd- og Vestsjælland bliver brugt godt og 70 procent af skraldet bliver genanvendt, hvilket er en stigning i udviklingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele 1,8 millioner kunder pakkede i løbet af sidste år deres affald og kørte det på en af genbrugsstationerne på det sydlige eller vestlige Sjælland.

Det oplyser AffaldPlus, det fælleskommunale affaldsselskab, i en ny rapport.

Ifølge en pressemeddelelse viser de nye tal også, at der er sket en positiv udvikling, når det kommer til at genanvende affaldet som nye ressourcer. Faktisk bliver over 70 procent af genbrugspladsens skrald sidste år genbrugt og det er en lille stigning i forhold til sidste år.

-       Som måske kan forklares ved, at vores medarbejdere i maj 2013 begyndte at ”redde” ting op af containerne, som er for gode til at blive smidt ud. Disse materialer betragter vi i dag som ressourcer, der fortjener et nyt liv – og de giver affaldsfællesskabet en lille indtægt, når de sælges i vores genbrugsbutik, PlusButikken, skriver AffaldPlus i en pressemeddelelse.

Den nye rapport viser også, at genbrugsstationerne sparer miljøet for mere CO2, end de udleder.

-       Vi bruger naturligvis energi, når vi behandler borgernes affald, men samtidig sparer og udvinder vi energi, når vi kan genanvende og nyttiggøre affaldet. Derfor er nettogevinsten ved behandlingen af affaldet i AffaldPlus’ område en besparelse på 79.000 tons CO2 årligt, som svarer til emissionen ved at køre jorden rundt i bil 11.155 gange, oplyser selskabet. 

I alt blev der sidste år afleveret 165.000 tons affald til genbrugsstationerne i de seks forskellige kommuner.

 

 


Nyhedsoverblik