11 lokale firmaer kæmper om plads i eksportkanon

230 virksomheder er nomineret til at komme med i Danmarks eksportkanon. Heriblandt er 11 lokale virksomheder, der kæmper om en plads i finalen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

11 virksomheder fra Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falster er med i dysten om en plads i Danmarks eksportkanon.

Ialt 230 forskellige firmaer er nomineret, og i sidste ende skal 30 vælges ud til at udgøre kanonen.

Ekstraordinære præstationer

Det er Udenrigsministeriet, der i samarbejde med Mandag Morgen, TV 2 og TV 2-regionerne, har sat sig for at udfærdige listen over de 30 succesvirksomheder. Kanonen vil blive udarbejdet af et uafhængigt udvalg og skal indeholde virksomheder, der har leveret ekstraordinære og fremragende præstationer på eksportmarkederne siden 1989. Alle typer virksomheder kan komme i betragtning.

10. juni var der sidste frist for at indstille firmaer til eksportkanonen, og de 11 fra vores område er:

  • Brix Design i Stege
  • DLF Trifolium i Nr. Alslev (produktion og salg)
  • Egebjerg International A/S i Nykøbing Sjælland
  • Hovmand i Sorø
  • Howden Denmark Aps i Næstved
  • Knuthenlund Gods på Lolland
  • Leba-innovation a/s i Haslev
  • Nilpeter i Slagelse
  • Nodi A/S i Næstved
  • Ropox i Næstved
  • Royal Unibrew A/S i Faxe

Kanonudvalget er nu i gang med at votere over, hvem der skal med videre, og navnene på de 50 virksomheder, der er med i semifinalen ligger klar den 25. juni.

Blandt alle, der har nomineret kandidater til den nye eksportkanon, vil Udenrigsministeriet trække lod om en uges rejse for 2 til Kina.

Danmarks nye eksportkanon lanceres og præsenteres for offentligheden den 4. september 2013 i København.


Nyhedsoverblik