- Den er ikke tidssvarende. Den er mangelfuld, fordi den kun omfatter en lille del af Enø.
Sådan lyder dommen over planen om diger ved Enø og Lungshave i Næstved Kommune. I hvert fald hvis man spørger Karin Kambskard, der er med i en protestgruppe af beboere, der gerne ser digeprojektet droppet.
Projektet lægger op til, at man laver diger og højvandsmure rundt om øerne for at beskytte beboernes huse og sommerhuse mod fremtidige oversvømmelser.
På denne her måde privatiserer man klimasikring. Det er jo helt utilstedeligt
Men protestgruppen mener ikke, planerne er gode nok. Det skriver avisen Sjællandske.
- Vi mener, at det skal være et stordige eller noget der ligner, der sikrer, at det er et fremtidssikret projekt, så Næstved Kommunes kystlinjer klimasikres, siger Karin Kambskard til TV2 ØST og tilføjer:
- Den er for uambitiøs. Inden det her (projekt, red.) er færdigt, så har det (klimaforandringerne, red.) overhalet os. Det er ikke effektfuldt nok. Det dækker jo kun den ene side af indsejlingen for eksempel til Karrebæk Fjord.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vil råbe politikere op
Tirsdag aften har byrådet i Næstved kystbeskyttelsesprojektet på dagsordenen. Et projekt, der har været flere år undervejs. Hen over sommeren skal det færdige projektforslag i høring, inden der skal træffes en endelig afgørelse engang i efteråret.
Forud for tirsdagens byrådsmøde har protestgruppen forsøgt at råbe politikerne op. De har nemlig sendt alle 31 byrådsmedlemmer og forvaltningen i Næstved Kommune en indsigelse, hvor de fraråder, at projektet gennemføres.
De skriver blandt andet i brevet til politikerne:
Det giver ingen mening at lave et privat dige på den ene side af en indsejling og kvart rundt om en ø for at sikre mod oversvømmelse, når det er et kommunalt, regionalt og statsligt anliggende at tage sig af klimasikring.
Plan er ikke holdbar
Protestgruppen har flere kritikpunkter til det nuværende digeprojekt.
Blandt andet er der bekymring for, hvad der skal ske med Karrebæksminde på Sjællandssiden. Et spørgsmål, der er blevet nævnt på flere borgermøder ifølge avisen.
På fastlandet er der også risiko for oversvømmelser. Det mærkede man blandt andet efter stormen Alfrida i januar i år. Der steg vandstanden på grund af en stormflod.
Men svaret til de bekymrede er, at byen ikke er en del af digeprojektet.
Digeprojektet tager ifølge protestgruppen heller ikke højde for vandstigninger i Karrebæk Fjord og Susåen. Her kan store vandmængder også skabe problemer, når det presses ind fra havsiden.
Kort fortalt er digeprojektet ikke stort nok i sin udformning, hvis man spørger Karin Kambskard.
Hilser kritik velkommen
Det er fællesudvalget som er primus motor på digeprojektet. De repræsenterer grunderejerne på Enø og Lungshave med formand Jette Johnsen i spidsen. Sammen med Næstved Kommune samarbejder de om at gennemføre kystsikringen. Kystprojektet blev oprindeligt startet op af lokale frivillige, men i 2017 fik de hjælp af kommunen, som blev myndighed på projektet.
Protestgruppen har forsøgt at overtale fællesudvalget til at stoppe ansøgningen med deres skriftlige indsigelse. Udvalget kan nemlig trække planen tilbage, hvis der er flertal for det blandt grundejerne.
Formand Jette Johnsen er glad for at modtage modstandernes synspunkter, for der skal være plads til forskellige holdninger.
- Man kan jo altid komme med indsigelser, men det vigtigste er at komme med dem, når projektet ligger klar i sin færdige form, siger Jette Johnsen til Sjællandske.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vil have et stort dige i havet
Indtil videre har 27 beboere på Enø Kystvej sat deres underskrift på, at digeplanen bør droppes. I stedet skal der laves et stort dige i havet, hvis det står til dem.
Ifølge avisen Sjællandske blev idéen om et stordige luftet for tre år siden. Her beskrev folk fra NK Forsyning, hvordan man kunne skabe et dige under vandet ud for Karrebæksminde.
- Vi tilslutter os det projekt, som kommunen på vores allerførste møde fremlagde med et stordige. Det ligner det hollandske (stordige, red.). Det var ingeniører fra Næstved Kommune, som fremlagde det. Men siden har vi ikke hørt noget til det, siger Karin Kambskard og tilføjer:
- Men det er det eneste, der giver mening, for så vil det tage hånd om alle problematikkerne inde langs Susåen og Karrebæk Fjord.
Planen var, at et stort dige skulle gå fra ydermolen i en bue ud til Dybsø. På den måde kunne man sikre, at store vandmængder ikke blev presset ind i de snævre passager ved Karrebæksminde.
Som en del af idéen ville man også placere gamle, udtjente togvogne på bunden af havet i diget for at skabe et spændende rev for eventuelle dykkere. Man ville også etablere en cykelsti på diget.
Føles som en privatisering
Gruppen af protesterende beboere på Enø Kystvej mener samtidig, at det nuværende digeprojekt ligner en privatisering af Enø. De mener ikke, der er rimeligt, at de skal betale for hele digeløsningen og stå for vedligeholdelsen.
Som planen er nu, støtter Næstved Kommune nemlig ikke projektet økonomisk. Samtidig lægges der op til, at frivillige skal vedligeholde digerne, når de trænger til en opfyldning af sand.
Men det mener Karin Kambskard og resten af gruppen er meget urimeligt.
- På denne her måde privatiserer man klimasikring. Det er jo helt utilstedeligt, siger hun og tilføjer:
- Næstved Kommune giver ikke så meget som en eneste krone til digeprojektet. Det betyder, at alt der hedder brand og redning, politi, postvæsen, renovation, hjemmepleje og så videre, som egentlig er en offentlig forpligtelse på enten kommune, region eller stat – det bliver lagt på vores hænder at sikre.
Desuden lægger planen også op til, at frivillige selv betaler for opfyldning og andre materialer til digerne. Den post er ikke til at forudse, hvad vil koste i kroner og ører.
- Det er jo en størrelse, der er fuldstændig ukendt og ikke kan forudsiges. Vi aner ikke, hvor meget, det kommer til at koste. Det kan man ikke. Det er jo en slags indirekte skatter – det er egentlig en offentlig forpligtelse de (kommunen, red.) lægger ud til en lille del af kommunens beboere, siger Karin Kambskard.
Artiklen fortsætter under billedet.
Skal finansieres af det offentlige
Protestgruppen taler i stedet for, at man etablerer det store dige langs kysterne i Næstved Kommune som et stort klimaprojekt.
Tanken er, at det offentlige tager ansvaret for finansieringen. På den måde kan kommunen, regionen eller staten betale for udgifter og vedligeholdelse.
Og Karin Kambskard tror meget på, at det kan lykkes med det nuværende fokus på klimaet, man oplever i dansk politik.
- Staten har afsat større puljer til netop at klimasikre. Og vi har lige overstået valget, hvor man siger: Klimasikring er noget af det, vi absolut skal gå ind i, fordi det bliver værre og værre, siger hun.
Skal I ikke bare være glade for, at der findes et projekt, der vil sikre jeres boliger?
- Det gør det jo ikke, siger Karin Kambskard.
Det gør det vel for nogen?
- Jo, inde midt på øen. Grundvandet stiger med alt det her, og man kan ikke fjerne grundvandet ved at lave et dige. Altså vandet kommer nedefra. Så derfor siger vi: Det skal være en fremtidssikret klimasikring.
Hos Fællesudvalget kender Jette Johnsen godt argumentet om, at kystbeskyttelse burde stå på statens regning. Men ifølge Kystbeskyttelsesloven ligger ansvaret ene og alene hos grundejerne, fortæller hun til avisen Sjællandske.
- Når jeg møder folk rundt om i landet, hører jeg dem sige, at diger da må være statens opgave, men sådan er loven bare ikke, siger hun til Sjællandske.
Forslaget om digerne og højvandsmurene rundt om Lungshave og Enø bliver behandler på byrådsmødet i Næstved tirsdag aften.
Her vil byrådet blandt andet tage stilling, om de vil bevilge 475.000 kroner til at gennemføre en konsekvensundersøgelse af miljøet.