Landmænd og fugleelskere kæmper for at redde sjælden fugl

Siden 1976 er bestanden af viber i Danmark dalet med 75 procent. Det vil fugleentusiaster og landmænd nu forsøge at ændre på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er sat en redningsaktion i gang for at bevare viben, for den lille fugl er gået tre fjerdedele ned i bestanden siden 1970'erne.

- Tallene rasler ned. Den er ikke ved at uddø, men den forsvinder bare ud af vores åbne land, hvis ikke man gør noget nu, fortæller Henrik Wejdling, der er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening. 

Havørnen i reden i 2017 og skudt i en grøft i 2019.
Læs også
Jægere samler ind til dusør - vil hjælpe med at finde fugledræber
Havørnen i reden i 2017 og skudt i en grøft i 2019.
Læs også
Jægere samler ind til dusør - vil hjælpe med at finde fugledræber

Foreningen er gået sammen med Landbrug & Fødevarer om at skabe en ny kampagne, der skal gøre landmænd mere opmærksomme på de sjældne fugle i naturen. 

- Vi har brudt alle traditioner og diskuteret, hvad man som landmand kan gøre for at gøre det lettere for viben, fortæller Henrik Wejdling til TV2 ØST.

Selve kampagnen indeholder en pjece med en række gode råd målrettet landmanden.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Henrik Wejdling fortæller, at vibebestanden i landet rasler ned.
Henrik Wejdling fortæller, at vibebestanden i landet rasler ned. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Lokal landmand er forbillede

Søren Ilsøe er landmand ved Fjenneslev lidt udenfor Sorø. Selvom han dyrker landbrug, så arbejder han også for at beskytte vibebestanden. 

quote Jo mere natur, vi kan invitere indenfor, samtidig med at vi har økonomi og erhverv kørende, hvorfor så ikke?

Søren Ilsøe, landmand, Fjenneslev

- Selvfølgelig skal vi interessere os for viberne. Det ville være dødtrist at have et landbrug, hvor der ikke var noget som helst liv omkring os, siger han til TV2 ØST. 

Den lille fugl har brug for ro. Derfor dyrker Søren Ilsøe sine marker uden at pløje jorden, og det er lidt anderledes end normalt.

- Vi forstyrrer jorden meget lidt. Der er kun en såmaskine, der lige skærer en rille og lægger kernerne ned.  

Ifølge næstformanden i Dansk Ornitologisk Forening har Søren Ilsøe har haft en særlig rolle i kampen for at redde viben.

- Søren og hans dyrkningsform har været en meget stor inspiration i forbindelse med udarbejdelse af de anbefalinger, som vi har gået sammen med Landbrug & Fødevarer om at lave, fortæller Henrik Wejdling.

Artiklen fortsætter under billedet.

Viben har trange kår.
Viben har trange kår. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Muligt at balancere landbrug og natur

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er det stadig muligt for landmændene at vise hensyn til viberne, selvom de pløjer jorden.

- Man behøver ikke omlægge sine driftsformer. Man skal bare have vårafgrøder. Man skal helst tromle dem med det samme, og så skal der være adgang til græs og vand, forklarer Henrik Wejdling. 

Havørnen i reden i 2017 og skudt i en grøft i 2019.
Læs også
Havørn blev skudt med haglgevær – politiet tror ikke, de finder gerningsmanden
Havørnen i reden i 2017 og skudt i en grøft i 2019.
Læs også
Havørn blev skudt med haglgevær – politiet tror ikke, de finder gerningsmanden

Landmand Søren Ilsøe mener også, at det er muligt at blancere landbrugets økonomiske interesser med at tage hensyn til naturen.

- Jo mere natur, vi kan invitere indenfor, samtidig med at vi har økonomi og erhverv kørende, hvorfor så ikke?
Det hele kan gå op i en højere enhed. Det ene behøver ikke udelukke det andet.

Den samlede vibebestand i Danmark formodes nu at ligge et godt stykke under 20.000 fuglepar


Nyhedsoverblik