Ildsjæle får millioner til at istandsætte gammel biograf og missionshus

Realdania har netop uddelt flere millioner kroner til projekter i landdistrikterne. Her i regionen får to projekter tilsammen 1.450.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Frivillige fra 19 projekter over hele landet kan nu se frem til at få penge fra Realdania, når de uddeler mange millioner kroner til udvikling af initiativer af landdistrikterne.

Her i regionen kan frivillige bag to projekter i Korsør og Bisserup se frem til en masse støttekroner.

Pengene skal være med til at skabe liv i lokalsamfundet, styrke fællesskabet og understøtte en bæredygtig udvikling, skriver Realdania i en pressemeddelelse.

I Bisserup vil foreningen BIS’koppen være med til at istandsætte byens bevaringsværdige missionshus, der er 100 år gammelt. Her vil de lokale skabe et bykontor, frivilligcafé og aktiviteter for alle aldre med bogudlån, strikkeklub, teater og musik. Til det formål har de fået en million kroner.

Vil renovere byens gamle biograf

I Korsør vil foreningen Korsør Bios Venner renovere og modernisere en af Danmarks ældste biografer, som er fra 1908.

Tidligere gik Korsør Biograf Teater for at være verdens ældste ifølge Guinness World Records, men sidste år blev den overgået af en ældre biograf i USA. Så nu er den i Korsør verdens næstældste.

Læs også
111 år gammel biograf er verdens næstældste - nu skal den renoveres
Læs også
111 år gammel biograf er verdens næstældste - nu skal den renoveres

Ønsket blandt de frivillige er, at stedet også fremover kan fungere som samlingspunkt for det lokale kulturliv og et alternativ til storbyens mange kulturtilbud. De får 450.000 kroner til projektet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sæderne på billedet her er også fjernet i Korsør Biograf Teater. I fremtiden vil der blive mere gulvplads i salen.
Sæderne på billedet her er også fjernet i Korsør Biograf Teater. I fremtiden vil der blive mere gulvplads i salen. Foto: Korsør Biograf Teater

Får støtte fra kampagnen Underværker

De to projektet får pengene fra Realdanias kampagne Underværker, som vil give ildsjæle hjælp til at gøre ting og gode idéer til virkelighed.

- I Realdania er vi glade for endnu en gang at kunne bakke op om den frivillige indsats. Ildsjæle gør noget ved sagen og har modet til at gå nye veje, og det er værd at hylde, udtaler Astrid Bruus Thomsen i pressemeddelelsen, som er programchef i Realdania.

- Det har været en fornøjelse at læse de mange ansøgninger fra hele landet, og vi glæder os nu til at følge projekterne i Korsør og Bisserup blive til virkelighed, tilføjer hun.

Klintholm Havn
Læs også
Realdania giver millioner af kroner til provinsen - og det virker
Klintholm Havn
Læs også
Realdania giver millioner af kroner til provinsen - og det virker

Kampagnen Underværker har kørt siden 2014, og den har givet en økonomisk håndsrækning til mere end 145 frivillige projekter. De to projekter i Korsør og Bisserup er udvalgt ud af 110 ansøgere fra hele landet.

Desuden har Realdania allerede sat en ny ansøgningsrunde i gang. Så hvis man har en god idé, kan man søge penge fra puljen frem til 27. marts til næste år.


Nyhedsoverblik