4. etape af Danmark Rundt skudt i gang - lokal rytter møder opbakning

Startskuddet til 4. etape af PostNord Danmark Rundt har lydt, og rytterne har nu sat kursen mod Asnæs Indelukke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En hård 4. tape af PostNord Danmark Rundt er i gang.

Starten gik på Flådestationen i Korsør, hvor der venter rytterne en cykeltur på 175 kilometer på de vest- og nordvestsjællandske landeveje.

20 hold med danske og udenlandske ryttere stillede fra start, inden de trampede af sted mod målet på Asnæs Indelukke i Odsherred.

quote Sådan nogle begivenheder betyder rigtig meget for byen

Rikke Jakobsen, Korsør

En begivenhed, der samler byen

På Flådestationen i Korsør var mange lokale var dukket op for at se cykelrytterne, da startskuddet lød klokken 13.20.

- Det er jo ikke så tit, der sker en masse i Korsør. Der er rigtig mange mennesker her i dag, og alle korsoranerne er her i dag, det er jeg stensikker på, siger Rikke Jakobsen, borger i Korsør.

Vinder af etape Post Nord Danmark Rundt
Læs også
4. etape af Danmark Rundt begynder i Korsør – slutter i Asnæs
Vinder af etape Post Nord Danmark Rundt
Læs også
4. etape af Danmark Rundt begynder i Korsør – slutter i Asnæs

- Sådan nogle begivenheder betyder rigtig meget for byen.

- Det samler byen.

Sådan så det ud, da cykelrytterne kørte igennem det sydlige Korsør. 

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: PostNord Danmark Rundt

Opbakning til lokal cykelrytter

Den lokale rytter fra Slagelse Niklas Larsen på 22 år ligger godt i årets cykelløb. Han har skaffet sig tre trøjer: fører-, ungdoms- og pointtrøjen.

- Det er rigtig tæt i klassementet, og der kommer nok til at ske ting og sager igen. Det lægger op til at blive et rigtigt spændende og hårdt cykelløb, siger Niklas Larsen til DR Sporten, og tilføjer, at han glæder sig til at køre gennem sin barndomsby, Slagelse, iført den blå førertrøje.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg glæder mig helt vildt og håber, der kommer mange ud på vejene og hepper, siger han.

Og de lokale i Slagelse bakker tydeligt op om den unge cykelrytter.

 
  Foto: Lind Foto

Nyhedsoverblik