Vi har ofte set ham med sparekniven i hånden.
Men nu har borgmester Knud Vincents (V) haft den kommunale pengepung oppe ad lommen.
Kommunerne sidder i et jerngreb fra statens side
Slagelse Kommune har nemlig investeret 27 millioner i et 260 hektar stort naturområde tæt på Storebæltsbroen.
Det sker selvom kommunen flere gange har måtte spare store millionbeløb på velfærden.
Borgmesteren mener dog ikke, det sender et forkert signal om kommunens prioriteter.
- Nej, det gør det absolut ikke. Slagelse Kommune bruger de fire milliarder kroner, som vi kan, på service. Hver eneste mulige krone, bruger vi på service.
- Så er der nogle anlægsinvesteringer, hvor vi kan investere i skoler, haller eller naturområder. Der er herfra, at vi tager de 27 millioner kroner, siger Knud Vincents.
Naturområde ved Storebæltsbroen
Slagelse Kommune har sammen med Den Danske Naturfond tirsdag offentligt store planer for et nyt 260 hektar stort naturområde, hvor Storebæltsbroen går i land ved Korsør.
Sammen investerer de i alt 57 millioner kroner i opkøb af jord og udvikling af grøn infrastruktur i området omkring Storebæltsbroen på Sjælland.
Naturfonden lægger 30 millioner kroner, mens Slagelse Kommune betaler 27 millioner kroner.
Negligerer man ikke de mennesker, som virkelig har behov for pengene, når man investerer så stort i projekter som det her?
- Nej, det gør man ikke. For kommuneøkonomi er forskellige ting. Der er det, man må bruge på service, og den serviceramme er vi jo fuldstændig enige om i byrådet. Den skal bruges hvert eneste år, svarer Knud Vincents og fortsætter:
- Så er der anlægsinvesteringer, og det her naturområde kommer også til at gøre gavn i dagligdagen for børnehaver, institutioner og andre, som vil ud i naturen. Så på den måde er det også en god investering i fremtiden.
Svært at forklare for borgerne
Borgmesteren forklarer altså den 27 millioner kroner store investering med, at det kommer fra en anden kasse.
Med andre ord er det ikke den samme kasse, som igen og igen er blevet beskåret.
Professor Kurt Houlberg, der er ekspert i kommunernes rolle i velfærdspolitikken, fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE), bakker op om den forklaring.
- Det kan godt være svært at forklare over for borgerne. Det hænger sammen med, at kommunerne sidder i et jerngreb fra statens side, siger han og tilføjer:
- Der er loft over hvor mange penge de samlet set må bruge på service til borgerne. Så uanset hvor mange penge de har, så må de ikke bruge flere penge på service.