Ekspert: Fjernvarme-skandalen kan sammenlignes med sagen om Britta Nielsen

Odsherred Forsyning brød loven og stillede kommunen, som ejer selskabet, i en utrolig uheldig situation, mener professor i økonomistyring.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er utrolig problematisk, at der ikke har været adskillelse mellem økonomien i Odsherred Vand og Odsherred Fjernvarme, som begge hører under Odsherred Forsyning.

Sådan lyder det fra Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

quote Når man overtræder lovgivningen, så bryder det hele jo sammen

Per Nikolaj Bukh, professor, økonomistyring Aalborg Universitet

- Det er meget uhørt, at man blander det sammen. Det er faktisk også det, som jeg mener, er det mest skandaløse, da der er en stor risiko for, at man under problemerne i fjernvarmeselskabet kan bringe vandselskabet i fare, siger han.

Han forklarer, at der er lovning på området, som sikrer at man som vandkunde ikke mister sine penge, men at den lovgivning også er afhængig af, at man ikke overtræder den.

- Når man overtræder lovgivningen, så bryder det hele jo sammen, siger han.

Tilbageholdt information

Sagen om forsyningsselskabet startede tidligere på året, hvor økonomidirektøren blev afskediget og politianmeldt, hvorefter der skete en stor udskiftning i bestyrelsen, blandt andet på formandsposten, og senest valgte direktøren at forlade selskabet.

Per Nikolaj Bukh, professor, økonomistyring Aalborg Universitet
Per Nikolaj Bukh, professor, økonomistyring Aalborg Universitet

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det faktum, at man har tilbageholdt informationen om, at Odsherred Forsyning er et kriseramt selskab, da kommunen gav garanti til lånet til finansiering af det nye domicil i Vig, ulovlig.

- Det er meget usædvanligt. Så usædvanligt, at jeg ikke har hørt om tilsvarende før. Der er ikke tvivl om, at det her er en skandale, siger han.

Læs også
Forstå fjernvarmeskandalen fra Odsherred
Læs også
Forstå fjernvarmeskandalen fra Odsherred

Han fortæller, at garantien bliver ulovlig, da selskabets økonomi ikke hang sammen, og at der derfor i virkeligheden var en meget stor sandsynlighed for, at den garanti kommunen stillede til domicilbyggeriet, ville ende med at skulle bruges. Hvilket man ikke informerede kommunen om.

Teknisk set en del af kommunen

Årsagen til at sagen har været så stort et problem for Odsherred Kommune, skyldes at selskabet er kommunalt ejet. 

- Det er ikke et privat selskab i traditionel forstand. Der er tale om nogle kommunale aktiviteter, der på grund af EU-lovgivning, er blevet adskilt ud til et separat selskab. Netop for at beskytte forbrugerne og sikre en bedre konkurrenceevne, siger Per Nikolaj Bukh.

Odsherred Kommune hæfter for samlet 1,069 milliarder kroner til lån optaget af forsyningsselskaber, heraf er 920,5 millioner kroner garantier til Odsherred Forsyning.
Odsherred Kommune hæfter for samlet 1,069 milliarder kroner til lån optaget af forsyningsselskaber, heraf er 920,5 millioner kroner garantier til Odsherred Forsyning. Foto: TV2 ØST

Han fortæller, at det også er årsagen til, at det primært at kommunens repræsentanter, som besidder bestyrelsen i forsyningsselskabet.

- Det er teknisk set ikke en del af kommunen, men det er ejet af kommunen og det foregår under kommunens ansvar. Men denne her sag er opstået nogle steder, hvor det højst sandsynligt er beslutninger, truffet af enkeltpersoner.

Han sammenligner i den forbindelse sagen fra Odsherred Forsyning med sagen om Britta Nielsen, der som enkeltperson stjal fra socialstyrelsen.

- Når man engang i mellem ser sager, hvor der er enkeltpersoner, der har kørt med 180 kilometer i timen i nødsporet og overtrådt nogle regler, så kan der ske ulovligheder og tab. Selvom det ikke burde kunne opstå, siger han.

Har valgt at stille garanti

Den manglende garanti til flere investeringer har betydet, at kommunen på torsdagens byråds møde har valgt, at stille en yderligere garanti på 110,9 millioner kroner for at sikre at forsyningsselskabet ikke går konkurs.

Læs også
Konkurs lurer i skandaleramt selskab - alligevel giver byråd milliongaranti
Læs også
Konkurs lurer i skandaleramt selskab - alligevel giver byråd milliongaranti

- Det er en udfordring for kommunen, da de har påbegyndt projektet med den nye domicil i Vig, og derfor er de også nødt til at færdiggøre det, hvis ikke det skal være komplet spild, siger Per Nikolai Bukh.

Odsherred Kommune hæfter for samlet 1,069 milliarder kroner til lån optaget af forsyningsselskaber, heraf er 920,5 millioner kroner garantier til Odsherred Forsyning.


Nyhedsoverblik