Anlægger 32 kilometer jernbane tværs over øen

I 2029 skal tog køre med 200 kilometer i timen tværs hen over Lolland. Nu går arbejdet i gang med at lægge skinnerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når togene i fremtiden skal køre fra Nykøbing Falster til den nye Femern Bælt-tunnel, skal turen gå ad 32 kilometer jernbane tværs over Lolland.

quote De er 120 meter lange, vi er derfor nødt til at få dem leveret og transporteret videre om natten

Asmat Ziraki, projektleder i Banedanmark

Derfor er Banedanmark i disse år i gang med en omfattende opgradering af strækningen, så der til den tid kan køres med hastigheder på op til 200 kilometer i timen.

I denne uge er banevirksomheden nået til at lægge skinnerne.

- Skinnerne får vi leveret via godstransport til Nykøbing Falster.

- De er 120 meter lange, vi er derfor nødt til at få dem leveret og transporteret videre om natten for at genere mindst muligt, fortæller projektleder i Banedanmark Asmat Ziraki i en pressemeddelelse.

Den 120 kilometer lange jernbane fra Ringsted til Rødbyhavn skal opgraderes, så den danske infrastruktur er klar til den nye tunnel. Den stiplede linje viser strækningen på 32 kilometer.
Den 120 kilometer lange jernbane fra Ringsted til Rødbyhavn skal opgraderes, så den danske infrastruktur er klar til den nye tunnel. Den stiplede linje viser strækningen på 32 kilometer. Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Derudover skal der flyttes både sveller og skærver frem til byggeriet.

- Indtil videre har vi modtaget cirka 80.000 styk sveller, 11-12.000 kubikmeter skærver og ni sporskifter, tilføjer Asmat Ziraki.

TV2 ØST besøgte byggeriet af den nye bane i maj måned 2023.

Banen skal bestå af et dobbeltspor, hvorfor der skal lægges i alt 64 kilometer spor, fra Nykøbing Falster til den kommende indkørsel til Femern Bælt Tunnelen ved Rødbyhavn.

Inklusive 18 skiftespor skal der bruges i alt 124.000 meter skinner til projektet.

Det er en af blot flere etaper på et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter, Ringsted-Femern-banen.

Som følge af byggeriet vil Lollandsbanen – der løber fra Nykøbing Falster til Nakskov – være spærret mellem Nykøbing Falster og Grænge i påsken 2024.
Som følge af byggeriet vil Lollandsbanen – der løber fra Nykøbing Falster til Nakskov – være spærret mellem Nykøbing Falster og Grænge i påsken 2024. Foto: Morten Tiirikainen - TV2 ØST

Banedanmark forventer, at banen mellem Nykøbing Falster og Femern-tunnelen er lagt inden årets udgang.

Til den tid vil banen fortsat elektrificeres og digitaliseres. Strækningen er derfor ifølge Banedanmark tidligst klar til at køre tog, når Femern-tunnelen står klar, planmæssigt i 2029.

Læs også
Det skal Lollands nye station hedde
Læs også
Det skal Lollands nye station hedde

Som følge af byggeriet vil Lollandsbanen, der løber fra Nakskov til Nykøbing Falster, være spærret mellem Nykøbing Falster og Grænge i påsken 2024. 

Lokaltog vil indsætte togbusser på strækningen.


Nyhedsoverblik